Den sidste turist i Europa

Tekst: Mogens Dam

Melodi: Henrik Blichmann

Nummeret blev først sunget a Lulu Ziegler i 1948 (3 år efter afslutningen af 2. Verdenskrig) og handler om at være turist i Europa efter krigen.

I 1984 blev sangen oversat til tysk og blev brugt som det sidste Soundtrack i Lars von Trier filmen “The element of crime” fra 1984. Læg mærke til sammenfaldet 1984 og 1948. Bogen 1984 blev skrevet i 1948 af George Orwell. Under original versionen kan dette nummer høres og teksten dertil læses.

Ruiner fra Berlin

Ruiner fra Berlin

Jeg er kommet for at møde mit Europa
og den gamle verden, som engang var min.
Jeg er kommet for at se, om det er sandhed,
at den nu kun er en rygende ruin.
Jeg var længe borte – alt for længe borte –
­fra det fjerne kun jeg hørte brag og skrig,
jeg vil ikke tro, at alt nu er ruiner,
kun en gold arena for den næste krig.
Jeg er den sidste turist i Europa,
jeg tynges hverken af guld eller spleen,
men jeg må se, jeg må vide,
om Europa overho’det kan leve efter kri’en.
De, der før rejste af lyst eller lede –
bli’r borte nu, de søger andetsteds hen.
Jeg er den sidste turist i Europa,
jeg er kommet for at møde det igen.

 

Og jeg søger i det blødende Europa
efter det, jeg drømte om i mit eksil:
Kunstens evige og farverige blomster
og de stille lærdes gammelkloge smil.
I en gyldenkuplet kirke i Warszawa,
vil jeg tænde lampen under et ikon,
og en aften vil jeg vandre i Venedig
for at møde Tizian ved Rialtobroen.
Jeg er den sidste turist i Europa.
Og som en hvileløs flakker jeg om –
Jeg vil til Wien for at mødes med Mozart,
jeg vil kæle for Rafael i Rom.
Jeg vil til London – til Stratford on Avon,
jeg vil se Antwerpen, Brughes og Bruxelles,
og som den sidste turist i Europa,
se Paris i solnedgang fra Tour d’Eiffel.

 

Jeg har genset Goethes digterhus i Weimar,
drukket tusind rosers dufte i Eutin,
og et halvt forkullet bind af ‘Buch der Lieder’
fandt jeg under et teater i Berlin.
Jeg har drømt i Dresdens små rokokogader
og det gamle Liibecks brogede gotik,
og et sted i Leipzigs nærhed vil jeg høre
fra en landsbyskole Beethovens musik.
Jeg har et ærinde overalt i Europa,
hvor kærligheden har lidt et forlis
til Pere-Lachaise, hvor en stenkiste gemmer
støvet af Abelard og Heloise.
Og mellem Parthenons doriske søjler
Pall as Athene med spydet i hånd
giver mig mod til at møde min skæbne
i den ranke, sokratiske ånd.

 

Jeg vil hilse alle Frankrigs katedraler,
smile sødt til en hyrdinde af Chardin,
møde Rembrandt mellem Amsterdams kanaler
og begrave mig i bøger i Louvain.
Jeg vil høre lærken synge over Norden
alle frie sjæles jublende motiv,
for at føle, at trods alt, hvad vi har mistet:
Under asken vil der vågne et liv!
Fordi du er som fugl Fønix, Europa!
Lad dem kun brænde dig og skænde din sjæl­ –
der vil dog altid spire nye, unge blomster
om din splintrede søjlekapitæl.
Jeg var den sidste turist i Europa,
der veg forfærdet for våbnenes gny ­-
jeg er den første turist i Europa,
når det rejser sig af asken på ny!

Der Letzte Tourist In Europa

Sunget af: Sonja Kehler

Ich suche in dem blutenden Europa
nach dem, wovon ich träume im Exil.
Ich suchte Künstler, ewig bunte Gärten,
mit Bildern Rembrandts, mit Versen von Vergil.

Unter einer Kirchenkuppel in Warszawa
Will ich vor den Ikonen stehen.
Und am Abend will ich wandeln durch Venedig
Und die Paläste an der Rialto Brücke sehen.

Ich bin der letzte Tourist in Europa,
und wie ein Ruheloser irre ich umher.
Ich will nach Wien, um Mozart zu treffen,
Ich will nach Rom, vor Raffael zu knien.

Ich will nach London, nach Stratford on Avon,
Ich will nach Brügge, Antwerpen, Brüssel.
Und als der letzte Tourist in Europa
Sehen die Dächer von Paris vom Tour d’Eiffel.

Ich sagte das Dichterhaus in Weimar
Trank den Duft von tausend Rosen in Athen.
Und den halbverkohlten Band vom Buch der Liebe
Fand ich in einer Ruine in Berlin.

Ich habe geträumt vor dem alten Schloss in Dresden,
Stand voller Ehrfurcht vor Lübecks Gotik.
Und irgendwo in einem kleinen Rund bei Leipzig
Hörte ich die Klänge von Beethovens Musik.

Ich möchte überall dorthin nach Europa,
Wo die Liebe Schiffbruch erlitt.
Ans Grab von Romeo und Julia in Verona
Zu einem kleinen stillen Gebet.

Zu den dorischen Säulen der Akropolis,
Zu Pallas Athene mit dem Speer in der Hand.
Das gibt mir Mut, meinem Schicksal zu begegnen,
Und in Sokrates sonnigem Land.

Efterlad et svar