Polsk frimærke med Majdanek og en Zyclon B Død

Genocide
From the saints
Soclear
What say your name
Everyone singing the Lord might
Stand back or you will be punished
Rage between aid
Shut down from Lobyia

Grace land
Satan

Zyclon B
Insanity
Sicken pact
You putted by the superior race
By time like insect
Choking in insecticide
Bare in mind
You’re dead
You’re dead

Unovague
No never again
The smell of burning meat
Will make you bleed
Make you bleed
Bleed

Kufferten(forgotten letters) Trailer from Charlotte Madsen on Vimeo.

Selvfølgelig vil jeg med stor glæde lægge den spændende trailer ud her. Jeg kan forstå, at filmen har en relation til din mormor, hvilket er grunden til at du skrev manuskriptet. Hvis du har et lille godt uddrag fra manuskriptet, lægger jeg det utroligt gerne ud på min hovedside, som en dokumentarisk beretning fra et barnebarn. Held og lykke med filmen, må den blive en god byggesten som kan bære fremtidige filmprojekter. Held og lykke herfra!!

Charlotte skrev også dette: ”Håber i er interesseret i at ligge traileren ud, den er jo nok ikke produktionelt, så flot som hvidstengruppen, men de har også haft 24 millioner at gøre godt med hvor vi har haft 65.000”.

Jeg har stor respekt for, at du har fået din film færdig. Held og lykke herfra.

Jeg tog bajonetten

Gav stafetten

Til min søn,

Som løb

Mod målet

Med stålet

og faldt

i fangenskab.

Julemærke fra 1946 med adventskrans som motiv

Kransen fandtes først i Sønderjylland, og blev først rigtig udbredt og populær i løbet af 30´erne og 40´erne. Enkelte dog endnu tidligere i Haderslev og Christiansfeld. Her er det vigtigt at huske, at Sønderjylland var tysk i perioden 1864-1920. Så det er ikke en skik, der er hentet til Danmark – men mere en skik, der blev overført fra den ene del af Tyskland til den anden Et godt vidnesbyrd om, at den havde vundet udbredelse er, at skikken da var så kendt, at den kunnet komme på julemærkerne.

Det første julemærke efter Anden Verdenskrig havde adventskransen som motiv og det var her adventskransen fik sit store gennembrud. Det at tænde lys var og er jo et symbol på frihed og håb, forstået både religiøst og politisk. Set i det lys er det jo ikke uforståeligt, at efter besættelsen havde lysene en helt særlig betydning, så man herhjemme gav den hvide lys og røde bånd – de nationale farver, og det har utvivlsomt også bidraget til dens succes, ligesom et billede i et ugeblad, der i 1940 viste kongefamilien med adventskrans.

Man kan gætte på, at dronning Alexandrine, der var tysk født, kan have kendt kransen fra sit barndomshjem. Hun indførte i 1918 adventskransen i kongehuset – også for at støtte sin bror, som var flygtet fra Tyskland.

Uden at lyde som Dronningen, så vil jeg gerne bruge lejligheden til, at ønske vores udsendte soldater en glædelig og sikker Jul.

Mit ærinde her et andet end nutiden, så jeg må hellere begynde at snakke om soldaters juleoplevelser ved fronten. Jeg vil starte med julefreden i 1914, hvor store dele af Vestfronten holdt op med at slås, for at fejre jul med fjenden, for at slutte på den tyske østfront i 1943, hvor stemningen er trykket, da de alle tænker på de indesluttede kammerater i Stalingrad.

Josef Wenzl skrev:  http://www.1sted.dk/1verdenskrig/dokumentar/julefreden.aspx
”Mellem skyttegravene står de mest forhadte og bitre modstandere omkring et juletræ og synger julesange. Dette syn vil jeg mindes resten af mit liv.
Man ser snart, at mennesket lever videre, selv om det i øjeblikket ikke kender til andet end at dræbe og myrde …
Julen 1914 vil være uforglemmelig for mig.”

Ernst Jünger havde det følgende år denne oplevelse: http://www.1sted.dk/1verdenskrig/dokumentar/jul_skyttegraven.aspx
” Umiddelbart derefter forsøgte englænderne en venlig tilnærmelse, idet de på brystværnet opstillede et juletræ, som imidlertid med nogle skud blev fejet væk af vores forbitrede folk, hvilket Tommy’en på sin side besvarede med geværgranater.”

P.C. Ettighofer beskrev russiske soldater synge på Østfronten i 1916:
http://www.1sted.dk/1verdenskrig/dokumentar/jul_fronten.aspx
” Den ene soldat siger det til den næste: “En fjende synger over til os”. Forbi er krigsstemningen, kulden, elendigheden. “Lad være med at klapre med kogegrejet, hyss, ka’ I være rolige i løbegraven, der er en panje, der synger derovre”.

En del af krigen er at folk bliver taget til fange, det beskriver sønderjyden Augustinus Maack i 1917 på følgende måde: http://www.1sted.dk/i/dokumentar/dk_pow.aspx
” Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år. I år glæder jeg mig rigtig, det skal nok blive rigtig hyggelig. Mere ville jeg have glædet mig hvis jeg kunde havde været hjemme hos Eder og fejret julen og det i glæden.”

http://www.1sted.dk/ii/dokumentar/vagt_danmark.aspx

Churchill fik som barn udført tandtekniske operationer. Det sæt som blev solgt, var udarbejdet på en måde, som hjalp Churchill med hans taleproblem. Churchill havde gennem sit liv talevanskeligheder.

Tænderne blev købt af en samler, som har flere ejendele med relation til Churchill, blandt andet den mikrofon han brugte til, at fortælle 2. Verdenskrig var forbi.

Den letteste måde for Tyskland til at vinde kampen ville være at overskære Englands atlantiske handelsruter, hvorefter England kun ville have et mindre forråd af råvarer til at brødføde befolkningen og hæren samt producere udstyr, som det skulle bruge i kampen for dets frihed.

London brænder under Slaget om England

England havde – for at sikre handelsruterne – indledt konvojsejlads, hvor flere skibe med en samlet fart sejlede til England under beskyttelse af en eskorte af krigsskibe, hvilket ofte var destroyere. Ved Frankrigs nederlag tidligere på året var den Allierede krigsflåde blevet mindsket, og nogle engelske krigsskibe, der tidligere havde beskyttet konvojerne, havde fået andre opgaver.
USA hjalp England ud af denne knibe ved at overdrage landet 50 ældre destroyere mod at få en base på Newfoundland. Siden begyndte amerikanske krigsskibe at være ledsageskibe for konvojerne et stykke af vejen, hvilket gjorde det sværere for de tyske krigsskibe.

Den 7. september blev London bombet for første gang i 57 dage. Hermed gik slaget ind i en ny fase af luftkrigen, hvor målene for bombeangrebene gik fra at være militære mål til civile. Tyskerne mente, at de ved disse angreb kunne slide RAF op ved at tvinge dem til at forsvare Englands byer. Englænderne kunne under slaget bruge dets fly mere effektivt end tyskerne, da de forsvarende jagere kunne dirigeres via radar og et velorganiseret luftmeldekorps. Tyskerne kendte ikke til radarer og mente, at englænderne skulle have fly konstant på vingerne for at have en chance for at afvise de tyske bombefly.

En tysk Luftwaffe pilot skrev følgende fra slaget om England:
Et øjeblik syntes jeg, at det var en skam, at jeg aldrig havde været i London og nu aldrig vil kunne komme dertil, for i dag, da jeg fløj over denne den største by i verden, vidste jeg med absolut sikkerhed, som om jeg kunne se ind i fremtiden: Alt dette vil blive ødelagt. Det vil kun blive stående få dage endnu. Indtil det øjeblik, da Føreren udtaler dets dødsdom. Så vil der ikke være andet tilbage end en ruinhob.

Winston Churchill holdt den 20. august sin berømte tale – hvor han siger de berømte ord: Aldrig før i en Strid mellem Mennesker har så mange skyldt så få så meget. Et længere citat lyder: Fra ethvert Hjem på denne Ø, i vort Imperium, ja i hele Verden, dog ikke fra de skyldiges Tilholdssteder, går der en Tak til de britiske Flyvere, som, frygtløse trods de ulige Vilkår, utrættelige i deres dristige Angreb under stadig Dødsfare, ved deres Tapperhed og Selvopofrelse er i Færd med at vende Strømmen i denne Verdenskrig. Aldrig før i en Strid mellem Mennesker har så mange skyldt så få så meget.

Churchills berømte ord om de få flyvere er sagt inden det første luftangreb på London.

Jeg har lige hørt den tyske nationalsang blive sunget ved VM i fodbold.

Tysk Kvinde med et tysk flag (fra 1906)

I den forbindelse kom jeg til at tænke på, at den sang med årene er blevet mindre kontroversiel, i takt med at det er færre mennesker som kan huske, at sangen er blevet sunget af tyske soldater i krig. Et eller andet sted synger soldater bedst og højest, når de vinder. De tyske hære har opnået mange sejre.

Under 1. Verdenskrig havde soldaterne en flagsange – et disse vers lød således:

Der flagrer en fane foran vor hær
Herlige Fane!
Der går en glans fra gevær til gevær,
Glans om vor Fane!
Den bærer en ørn med vingefang,
Vore fædre hørte hans røst engang:
Værg, værg vor Fane!

Sangteksten til Tysklands Flagsang kan læses her.

Under Hitler, nazisternes vej til magten fik bevægelsen en række slagsange. Den mest kendte er sikkert Horst Wessel, som handler om en Hitler Jugend dreng, som ofre sit liv på bevægelsens alter. Et vers derfra:

Die Fahne hoch die Reihen fest geschlossen
S. A. marschiert mit ruhig festem Schritt
Kam’raden die Rotfront und Reaktion erschossen
Marschier’n im Geist in unsern Reihen mit

Sikke en historie Tyskland har.

En lille hyldest til faderen til Den lille Prins

I dag for 110 år siden fødtes Antoine de Saint-Exupéry, som blandt andet skrev: Den lille Prins. Saint-Exupéry er franskmand og pilot. I hans skriverier indgår ofte flyvemaskiner.

Saint-Exupéry døde i et P-38 fly, over Middelhavet under hans sidste kampflyvning. I mange år var det uklart, hvad som skete med ham, da flyet blot forsvandt. For få år siden meldte en tysk pilot sig og sagde, at han var den som skød ham ned. Hvilket han angrede, da han var en stor fan af hans skriverier.

På History Watch er der en beretning, hvor Antoine de Saint-Exupéry selv sætter ord på sit forhold til sin P-38. Der står blandt andet:

”Jeg har lige foretaget et par flyvninger med P-38. Det var en dejlig maskine. Jeg ville være blevet lykkelig, hvis jeg havde fået den i fødselsdagsgave, da jeg blev tyve år.
Men i dag, da jeg har nået en alder af treogfyrre og har godt 6.500 flyvetimer under alle himmelstrøg bag mig, må jeg med vemod konstatere, at jeg ikke længere finder nogen større fornøjelse i denne leg.
Min maskine er jo blot et flytteredskab – i dette tilfælde i krigens tjeneste. Og når jeg i en alder, der i vort fag må anses for ærværdig, giver mig hastigheden og lufthøjderne i vold, gør jeg det snarere for ikke at unddrage mig min generations uhumske opgaver end i håbet om at genfinde fordums glæder”

Jeg vil personligt elske at få en P-38, da det er et fantastisk fly. Antoine de Saint-Exupéry tillykke med dagen og tak, for alle de gode læseoplevelser du har givet.