Den letteste måde for Tyskland til at vinde kampen ville være at overskære Englands atlantiske handelsruter, hvorefter England kun ville have et mindre forråd af råvarer til at brødføde befolkningen og hæren samt producere udstyr, som det skulle bruge i kampen for dets frihed.

London brænder under Slaget om England

England havde – for at sikre handelsruterne – indledt konvojsejlads, hvor flere skibe med en samlet fart sejlede til England under beskyttelse af en eskorte af krigsskibe, hvilket ofte var destroyere. Ved Frankrigs nederlag tidligere på året var den Allierede krigsflåde blevet mindsket, og nogle engelske krigsskibe, der tidligere havde beskyttet konvojerne, havde fået andre opgaver.
USA hjalp England ud af denne knibe ved at overdrage landet 50 ældre destroyere mod at få en base på Newfoundland. Siden begyndte amerikanske krigsskibe at være ledsageskibe for konvojerne et stykke af vejen, hvilket gjorde det sværere for de tyske krigsskibe.

Den 7. september blev London bombet for første gang i 57 dage. Hermed gik slaget ind i en ny fase af luftkrigen, hvor målene for bombeangrebene gik fra at være militære mål til civile. Tyskerne mente, at de ved disse angreb kunne slide RAF op ved at tvinge dem til at forsvare Englands byer. Englænderne kunne under slaget bruge dets fly mere effektivt end tyskerne, da de forsvarende jagere kunne dirigeres via radar og et velorganiseret luftmeldekorps. Tyskerne kendte ikke til radarer og mente, at englænderne skulle have fly konstant på vingerne for at have en chance for at afvise de tyske bombefly.

En tysk Luftwaffe pilot skrev følgende fra slaget om England:
Et øjeblik syntes jeg, at det var en skam, at jeg aldrig havde været i London og nu aldrig vil kunne komme dertil, for i dag, da jeg fløj over denne den største by i verden, vidste jeg med absolut sikkerhed, som om jeg kunne se ind i fremtiden: Alt dette vil blive ødelagt. Det vil kun blive stående få dage endnu. Indtil det øjeblik, da Føreren udtaler dets dødsdom. Så vil der ikke være andet tilbage end en ruinhob.

Winston Churchill holdt den 20. august sin berømte tale – hvor han siger de berømte ord: Aldrig før i en Strid mellem Mennesker har så mange skyldt så få så meget. Et længere citat lyder: Fra ethvert Hjem på denne Ø, i vort Imperium, ja i hele Verden, dog ikke fra de skyldiges Tilholdssteder, går der en Tak til de britiske Flyvere, som, frygtløse trods de ulige Vilkår, utrættelige i deres dristige Angreb under stadig Dødsfare, ved deres Tapperhed og Selvopofrelse er i Færd med at vende Strømmen i denne Verdenskrig. Aldrig før i en Strid mellem Mennesker har så mange skyldt så få så meget.

Churchills berømte ord om de få flyvere er sagt inden det første luftangreb på London.

Om evakueringen i 1940

En farve dokumentarfilm fra Slaget om og evakueringen fra Dunkirk. England så evakueringen som en sejr, hvilket fik Churchill til at sige: “Krige ikke vindes med evakueringer”.

Slaget om Frankrig er et spændende slag, da det er blitzkrieg når det er bedst, hvor der hele tiden sker noget. Under slaget var det en nøglefaktor, da den franske hær hele tiden reagerede for sent på tyskernes bevægelser. Dette førte til, at de forsøgte at komme til at møde en fjende, som var det pågældende sted timer forinden.

Slaget er en modsætning til mange af de kampe, som blev udkæmpet på Vestfronten under første verdenskrig, da det blev en stillingskrig. Mod slutningen af krigen, havde tyskerne nogle vellykkede tropper, hvor de anvendte stødtropper. Jeg synes personligt, at strategien i blitzkrieg minder meget om denne form for krigsførelse.