Den letteste måde for Tyskland til at vinde kampen ville være at overskære Englands atlantiske handelsruter, hvorefter England kun ville have et mindre forråd af råvarer til at brødføde befolkningen og hæren samt producere udstyr, som det skulle bruge i kampen for dets frihed.

London brænder under Slaget om England

England havde – for at sikre handelsruterne – indledt konvojsejlads, hvor flere skibe med en samlet fart sejlede til England under beskyttelse af en eskorte af krigsskibe, hvilket ofte var destroyere. Ved Frankrigs nederlag tidligere på året var den Allierede krigsflåde blevet mindsket, og nogle engelske krigsskibe, der tidligere havde beskyttet konvojerne, havde fået andre opgaver.
USA hjalp England ud af denne knibe ved at overdrage landet 50 ældre destroyere mod at få en base på Newfoundland. Siden begyndte amerikanske krigsskibe at være ledsageskibe for konvojerne et stykke af vejen, hvilket gjorde det sværere for de tyske krigsskibe.

Den 7. september blev London bombet for første gang i 57 dage. Hermed gik slaget ind i en ny fase af luftkrigen, hvor målene for bombeangrebene gik fra at være militære mål til civile. Tyskerne mente, at de ved disse angreb kunne slide RAF op ved at tvinge dem til at forsvare Englands byer. Englænderne kunne under slaget bruge dets fly mere effektivt end tyskerne, da de forsvarende jagere kunne dirigeres via radar og et velorganiseret luftmeldekorps. Tyskerne kendte ikke til radarer og mente, at englænderne skulle have fly konstant på vingerne for at have en chance for at afvise de tyske bombefly.

En tysk Luftwaffe pilot skrev følgende fra slaget om England:
Et øjeblik syntes jeg, at det var en skam, at jeg aldrig havde været i London og nu aldrig vil kunne komme dertil, for i dag, da jeg fløj over denne den største by i verden, vidste jeg med absolut sikkerhed, som om jeg kunne se ind i fremtiden: Alt dette vil blive ødelagt. Det vil kun blive stående få dage endnu. Indtil det øjeblik, da Føreren udtaler dets dødsdom. Så vil der ikke være andet tilbage end en ruinhob.

Winston Churchill holdt den 20. august sin berømte tale – hvor han siger de berømte ord: Aldrig før i en Strid mellem Mennesker har så mange skyldt så få så meget. Et længere citat lyder: Fra ethvert Hjem på denne Ø, i vort Imperium, ja i hele Verden, dog ikke fra de skyldiges Tilholdssteder, går der en Tak til de britiske Flyvere, som, frygtløse trods de ulige Vilkår, utrættelige i deres dristige Angreb under stadig Dødsfare, ved deres Tapperhed og Selvopofrelse er i Færd med at vende Strømmen i denne Verdenskrig. Aldrig før i en Strid mellem Mennesker har så mange skyldt så få så meget.

Churchills berømte ord om de få flyvere er sagt inden det første luftangreb på London.

På kanalrundfarten i Malmø, sejler båden forbi et specielt beskyttelsesrum. Jeg tog et par billeder af det, da jeg sejlede forbi det og de kan ses nederst på siden her.

Planen med beskyttelsesrummet er, at bomben skulle hoppe væk fra bunkeren. Højden på bunkeren gør selvfølgelig også en forskel, for des længere væk man er fra en eksplosion, des bedre er ens chancer.

Bunkeren er placeret på et nedlagt værftsområde.

bunker-1

◄ Back

Next ►

Picture 1 of 4

På History Watch kan følgende sider bruges som supplerende læsning:
Når sirenerne lyder: En side med de forskellige alarmer.

Den første mørklægning: Lise Nørgaard fortæller om den første mørklægning i Danmark, som var en øvelse.

Bomber over København: Det første luftangreb på København.

En lille hyldest til faderen til Den lille Prins

I dag for 110 år siden fødtes Antoine de Saint-Exupéry, som blandt andet skrev: Den lille Prins. Saint-Exupéry er franskmand og pilot. I hans skriverier indgår ofte flyvemaskiner.

Saint-Exupéry døde i et P-38 fly, over Middelhavet under hans sidste kampflyvning. I mange år var det uklart, hvad som skete med ham, da flyet blot forsvandt. For få år siden meldte en tysk pilot sig og sagde, at han var den som skød ham ned. Hvilket han angrede, da han var en stor fan af hans skriverier.

På History Watch er der en beretning, hvor Antoine de Saint-Exupéry selv sætter ord på sit forhold til sin P-38. Der står blandt andet:

”Jeg har lige foretaget et par flyvninger med P-38. Det var en dejlig maskine. Jeg ville være blevet lykkelig, hvis jeg havde fået den i fødselsdagsgave, da jeg blev tyve år.
Men i dag, da jeg har nået en alder af treogfyrre og har godt 6.500 flyvetimer under alle himmelstrøg bag mig, må jeg med vemod konstatere, at jeg ikke længere finder nogen større fornøjelse i denne leg.
Min maskine er jo blot et flytteredskab – i dette tilfælde i krigens tjeneste. Og når jeg i en alder, der i vort fag må anses for ærværdig, giver mig hastigheden og lufthøjderne i vold, gør jeg det snarere for ikke at unddrage mig min generations uhumske opgaver end i håbet om at genfinde fordums glæder”

Jeg vil personligt elske at få en P-38, da det er et fantastisk fly. Antoine de Saint-Exupéry tillykke med dagen og tak, for alle de gode læseoplevelser du har givet.