Titanic

Mikael Wiehe

Passengerliste med frihedsgudinde

Sangen bliver også kaldt “Anden klasses passagerens sidste sang”, for sangen handler om en rejsende på anden klasse på Titanic, som lever sine sidste time ombord på Titanic. Under sangteksten kan nummeret høres.

I foråret 1977 sendte Sveriges Radio satire ugentligt program kaldet “Cabaret Open Channel”. Programmet havde brug for musik og Mikael Wiehe blev bedt om at danne Cabaret Orchestra med Frans Sjostrom, Ale Möller og Göran Shooting. De spillede alle mulige folk, jazz, kabaret musik, middelalderlige og moderne musik, blandet med deres egne kompositioner. I et program sang troubadouren Finn Zetterholm “Jeg kender et lille hotel, der har et kæmpe bordel” med reference til prostitution i baren på Hotel Sheraton i Stockholm.

Mikael Wiehe fortæller selv:

Dagen efter jeg skrev sangen om Titanic. Den første linje var “Nu er rotterne forlader skibet for at finde sig mod land”, der henviste til opløsningstendenserne i den svenske musikbevægelse. Men jeg havde ingen idé om, hvad sangen egentlig handlede om. Og det blev ikke lettere for da en af mine venner på det bestemteste påstod, at den handlede om hans svigerforældre. Under alle omstændigheder fik sangen premiere i radioen et par uger efter med blæserarrangement af Frans Sjöström.

I 1980 stemte Sverige om atomkraften. Atomkraftmodstanderne begyndte at bruge sangen om Titanic som et billede på teknologiens upålidelighed. Jeg og kunstneren Lasse Hejll lavet en plakat med en Titanic-billede og tekst, som vi solgte til fordel for Linje 3 (som var imod atomkraft). På denne måde blev “Titanic” min mest kendte sang. (Personligt tror jeg, at sangen handler om en ung mands følelse af hjælpeløshed overfor noget, der er for stort til, at han kan påvirke det.)

Den danske sanger Niels Hausgård har oversat sangen og på den måde, har den også spredt i Danmark.

29. september sank Estonia. Da min mor læser om katastrofen, fik hun et slagtilfælde og døde. Det tog lang tid før jeg kunne synge “Titanic” igen. (Kommentar fra “Sånger i tiden”, 2001)

På min hovedside History Watch, er der en række sider omhandlende Titanic.

Det började som en skakning på nedre däck.
Det fyllde oss väl mer med häpnad än med skräck.
Vi förstod inte riktigt orsaken
till att fartyget sprungit läck.
Man hade sagt oss, att detta var världens modemaste
osänkbara skepp.
Du tog vårt foto av bamen, dina smycken och din hatt.
Jag tog en tröja, jag tankte att havet er säkert kallt.
Nar vi steg ut ur vår hytt och såg
hur vattnet börjat strömma in.
Såg jag en tår, eller var det kanske en droppe
vatten på din kind.
Vi fölljde pilar som angav räddningsbåtens plats.
Det var på översta däck, fast det’ gentli’n var första klass.
Vi var rätt många, men alla tog det ganska lungt.
Det var väl bara en herre från tredje klass,
som trängde sig lite dumt.

Vi träffade en man, som vi hälsat på förut.
Han presenterade oss fär sin dotter och sin fru.
Nar vi kom upp på däck, sa kaptenen,
att livbåten inte gick art få i sjön.
Det var visst kedjoma till nå’n hissanordning,
som någon hade glömt.
Vi gik till baren och fick ett gratis glas champagne.
Och vi skålade för imperiet och för varann’.
Nu börja’ skeppet att sjunka snabbare
och dess lutning var ganske stor.
Många hoppade i vattnet men vi beslöt,
att stanna kvar ombord.
Se’n lämna’ råttorna skeppet, för att söka sej mot land.
Men vi stod kvar där på däcket och höll varann’ i hand.
Vi tänkte, havet är alltför stort och kallt och vilt.
Och i dom båtar, som satts i sjön, fanns inte plats
för en enda till.

Sen spela’ fartygsorkestem ‘Närmare Gud til Dig’.
Det kändes lite fänigt men ända rätt typiskt för just vår tid.
Vi har förlorat den allra sista gnuttan hopp.
Vi går till botten, där vi står, men flaggan den går i topp.

Dengang jeg drog afsted / Den Tapre Landsoldat

Tekst: Peter Faber, Musik: E. Hornemann

Sangen udkom den 10. april 1848 i et særtryk, dagen efter den første træfning i treårskrigen, som fandt sted ved Bov den 9. april 1814.

Dengang jeg drog af sted,
dengang jeg drog af sted,
min pige ville med,
ja, min pige ville med.
Det kan du ej, min ven,
jeg går i krigen hen,
og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.
Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,
men alle Danmarks piger, de stole nu på mig.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Min fader og min mor,
min fader og min mor,
de sagde disse ord,
ja, de sagde disse ord:
“Når dem, vi stole på,
i krigen monne gå,
hvem skal så pløje markerne, og hvem skal græsset slå?”
Ja, det er netop derfor, vi alle må af sted,
for ellers kommer tysken og hjælper os dermed.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Når tysken kommer her,
når tysken kommer her,
beklager jeg enhver,
ja, beklager jeg enhver.
Til Peder og til Povl
han siger: “Du bist faul”,
og skælder man ham ud på dansk, så siger han: “Hols maul!”
For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt,
men Fanden heller inte for den, som kun har ét.
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Om Dannebrog jeg ved,
om Dannebrog jeg ved,
det faldt fra himlen ned,
ja, det faldt fra himlen ned.
Det flagrer i vor havn
og fra soldatens favn,
og ingen anden fane har som den sit eget navn.
Og den har tysken hånet og trådt den under fod.
Nej, dertil er vor fane for gammel og for god!
Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

Vi byde fjende trods,
vi byde fjenden trods,
når kongen er med os,
ja, når kongen er med os.
Med draget sværd han står,
han snakker ej, men slår,
så dansk som han var ingen konge her i mange år.
De lader, som de tror, at han inte mer er fri,
og selv vil de dog ha’ ham i det tyske slaveri.
Se, derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.
Hurra, hurra, hurra!

For pigen og vort land,
for pigen og vort land
vi kæmper alle mand,
ja, vi kæmper, alle mand.
Og vé det usle drog,
der elsker ej sit sprog
og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog!
Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor,
Kong Frederik vil trøste dem med disse hersens ord:
“Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat”.
Hurra, hurra, hurra!

Polsk frimærke med Majdanek og en Zyclon B Død

Genocide
From the saints
Soclear
What say your name
Everyone singing the Lord might
Stand back or you will be punished
Rage between aid
Shut down from Lobyia

Grace land
Satan

Zyclon B
Insanity
Sicken pact
You putted by the superior race
By time like insect
Choking in insecticide
Bare in mind
You’re dead
You’re dead

Unovague
No never again
The smell of burning meat
Will make you bleed
Make you bleed
Bleed

Jeg hørte som ung Iron Maiden – mentænkte aldrig over en tekst som Paschendale – eller også gjorde jeg, for jeg har altid betragtet som det værste Lorteslag – slaget druknede bogstaveligt i mudder.

Sangen kan høres nederst på siden – teksten kas læses nedenfor og en dokumentar fra slaget ved Paschendale kan ses her.

In a foreign field he lay
lonely soldier unknown grave
on his dying words he prays
tell the world of Paschendale

Relive all that he’s been through
last communion of his soul
rust your bullets with his tears
let me tell you ’bout his years

Laying low in a blood filled trench
killing time ’til my very own death
on my face I can feel the fallin’ rain
never see my friends again
in the smoke in the mud and lead
the smell of fear and the feeling of dread
soon be time to go over the wall
rapid fire and the end of us all

Whistles, shouts and more gun-fire
lifeless bodies hang on barbed wire
battlefield nothing but a bloody tomb
be reunited with my dead friends soon
many soldiers eighteen years
drowned in mud, no more tears
surely a war no one can win
killing time about to begin

Home, far away. From the war, a chance to live again
Home, far away. But the war, no chance to live again

The bodies of ours and our foes
the sea of death it overflows
in no-man’s land God only knows
into jaws of death we go…

Crucified as if on a cross
allied troops, they mourn their loss
German war propaganda machine
such before has never been seen
swear I heard the angels cry
pray to God no more may die
so that people know the truth
tell the tale of Paschendale

Cruelty has a human heart
every man does play his part
terror of the men we kill
the human heart is hungry still

I stand my ground for the very last time
gun is ready as I stand in line
nervous wait for the whistle to blow
rush of blood and over we go…

Blood is falling like the rain
its crimson cloak unveils again
the sound of guns can’t hide their shame
and so we die in Paschendale

Dodging shrapnel and barbed wire
running straight at canon fire
running blind as I hold my breath
say a prayer symphony of death
as we charge the enemy lines
a burst of fire and we go down
I choke I cry but no one hears
feel the blood go down my throat

Home, far away. From the war, a chance to live again
Home, far away. But the war, no chance to live again
Home, far away. From the war, a chance to live again
Home, far away. But the war, no chance to live again

See my spirit on the wind
across the lines beyond the hill
friend and foe will meet again
those who died at Paschendale

Hvidsten Kro

En Lars Lilholt sang

Lars Lilholt laver med denne sang et helteepos, om mændene fra modstandsgruppen som havde base på Hvidsten Kro.

På History Watch, er der to beretninger som fortæller om den ulykke som ramte familien Fiil, som ejede Hvidsten Kro og hvor krofatter var leder af selve modstandsgruppen.
De to sider: Afskedsbrev Marius Fiil og Hvidstenstengruppen henrettes.

I det sidste nævnte link skriver Kirstene Fiil til Dr. Best (det tyske riges befuldmægtige i Danmark). Hendes indledende ord siger en del om de otte mænd, som er nævnt på mindestenen. De er: “I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd, føler jeg trang til at sige Deres exellence min mening, ikke for min families skyld, som i dag er blevet skudt, men for alle dem, der kommer efter dem, for nogle kommer, det ved vi.”

Det anvendte billede er selvfølgelig en fotomanipulation. Jeg syntes, at Djævelen passede godt til sangen, da gruppen blev grundet en stikker, som lod sig friste og Lars Lilholt har en violin, hvor Djævelen himself er skåret ud af grebet.