Education for Death

Skrevet af Bo Vandkjaer Rasmussen

Disney studierne brugte mange af deres populære figurer i propaganda- og oplysningsfilm i krigsårene. De syv dværge, Anders And, Mickey og Minnie optrådte i flere film og gjorde deres til at Disney studierne fik de mange vigtige budskaber fra USA’s regering ud til folket.

Disney - Hitler portræt

Disney - Hitler portræt

Der var dog også film, hvor man ikke havde de populære figurer med bl.a. ”Victory through Air Power” og kortfilmen ”Education for Death” Filmen fortæller om et barns opvækst/opdragelse i Nazi Tyskland. Barnet lille Hans får en helt ”ny” version af Tornerose præsenteret og dette vises i en meget satirisk sekvens med Germania/Tyskland som Tornerose og Hitler, som den tapre prins, der udrydder den onde fe – Demokrati!

Derefter følger vi lille Hans ind i Hitlerjugend og skolen, hvor man brænder bøger og lærer at den stærke altid har ret og ikke skal udvise medlidenhed. Til sidst ser man ham marchere med tusinder andre tyske soldater. De marcherende soldaters kolonner fader over i kolonner af grave med kors og sådan slutter filmen. Uddannelsen til død er fuldført! Slutbilledet med de mange kors/grave er meget stærkt og må have virket endnu stærkere i 40’erne, hvor mange endnu huskede de store gravpladser med hvide kors fra 1. verdenskrig. I dag kan vi så ydermere se de mange grave som et varsel for kommende krige – Vietnamkrigen, Falklandskrigen og krigen i Afghanistan.

Filmen blev instrueret af Clyde Geronimi og havde premiere 15. januar 1943.

3 kommentarer til“Education for Death”

  1. ”Askepot” var Walt Disneys første tegnefilm i otte år og den havde premiere i 1950. Det var en tilbagevenden til eventyrets verden. For at give animatorerne en godt grundlag og øget realisme, blev mange scener filmet med rigtige skuespillere før de blev tegnet. Havde Walt Disney mislykket med denne film, havde hans filmstudie sikkert måtte lukke. Men filmen blev en kæmpesucces, som i dag har klassikerstempel.

  2. Kommentar fra Brian Tranholm

    Askepot er en flot film og menneskeheden er utroligt heldige med, at Walt Disney har lavet alle de tegnefilmsperler for os. Hvis andre end Bo har skrivelyst om emnet, så laver jeg gerne en side.

  3. Disney studierne brugte mange af deres populære figurer i propaganda- og oplysningsfilm i krigsårene. De syv dværge, Anders And, Mickey og Minnie optrådte i flere film og gjorde deres til at Disney studierne fik de mange vigtige budskaber fra USA’s regering ud til folket.

Efterlad et svar