Forsvundne sømænd fra Frederikshavn

fundet efter 73 år?

Kutteren Annie

Kutteren Annie

I 1942 forsvandt båden ”Annie” fra Frederikshavn til havs.

Seks danske mænd var ombord, og man hørte aldrig fra dem igen.

Kun meget få mennesker ved, at båden strandede ved den islandske kyst, på min afdøde bedstefars land. Han fandt to lig på stranden, ikke så langt væk fra skibsvraget, og han begravede dem på kirkegården ved siden af hans gård.

Gravene har været umarkerede lige siden.

Af en eller anden grund fik familierne til disse mænd aldrig besked, selvom min bedstefar gav besked til de islandske og danske myndigheder.

I 73 år vidste de ikke, hvad der var sket, da mændene forsvandt.

Jeg har et mål.

Mit mål er at finde ud af, hvem det er, der ligger i disse umarkerede grave.

Hvem er disse to mænd, der endte deres liv i et fremmed land?

Mit mål er at sætte navn på disse grave, og aflevere min bedstefars besked.

Beskeden der aldrig blev modtaget.

 

Kan du hjælpe?

I min søgning har jeg fundet ud af meget om denne besætning, men jeg har brug for mere information for at finde sandheden.

Jeg fokuserer lige nu på disse to mænd fra besætningen :

De to grave

De to grave

Christian Peder Larsen/Kristian Peder Larsen:

Han var født den 24 september 1916 i Ugilt, Vennebjerg, Hjørring.

Han var fisker.

Hans forældre var Lars Peter Larsen og Emma Marie Jensen.

Hans halvsøster var Edith Jensine Martine Jensen – født i 1909.

Hun blev gift med Otto B. Clemmensen.

Vi prøver at finde ud af om Edith og Otto fik nogle børn, og ellers om vi kan finde nogle slægtninge gennem moderen Emma Marie, da hun havde 10 søskende.

Svend Christian Pedersen:

Han er født 9/4 1901 på Stormgade 27 i Esbjerg.

Hans forældre hed Peder Hansen Pedersen og Ane Bothilde Pedersen.

Han var ugift, og fisker.

Han havde ikke været hjemme i 2-3 år, før han døde.

Hans far var døv og havnearbejder.

Han havde tre søstre, der alle boede i Esbjerg :

Mette Johanne Pedersen – født 20/12 1895

Inger Kirstine Pedersen – født 14/3 1897

Sine Karoline Dortea Pedersen – født 11/8 1899

Svend fik ingen børn, men det gjorde nogle af hans søstre, og vi vil gerne finde nogle efterkommere til disse søstre. Vi har navn på deres børn, men har endnu ikke fundet nogle levende slægtninge som kender til sagen.

 

Jeg vil meget gerne have nogle billeder af disse mænd, da det vil hjælpe med identifikationen.

Hvis du har noget information om dem, eller ved hvor jeg kan finde noget information, så må du meget gerne give mig besked.

Jeg vil værdsætte det meget højt.

Besøg min Facebook side for at få mere information. Den hedder ”Kutter Annie”, og det meste information om sagen findes der.

Man kan også skrive til mig på denne e-mail adresse :

bjartmar.sigurdsson@gmail.com (Skriv på engelsk)

Hvis man ikke kan skrive engelsk, kan man skrive til Louise – louisesn82@gmail.com

 

Venlig hilsen

Bjartmar Sigurdsson.

 

P.S.

Denne tekst må meget gerne deles på Facebook, og især gerne af folk fra Nordjylland og Esbjerg. På forhånd mange tak.

3 kommentarer til“Forsvundne sømænd fundet?”

  1. Kommentar fra Diana Connett

    Hello Bjartmar. Mette Johanne Pedersen was my grandmother – my fathers mother. She died before I was born. My father is Heinrich Leopold Eis and he is now 88 and living in Esbjerg. He has a photo of Svend Pedersen as a young man. I don’t know wether you have already had this info, but now you know. Have a nice day. Gretings Diana (Eis)

  2. Kommentar fra Louise Schwartz Nielsen

    Hej Diana.
    Vil du skrive til min e-mail adresse louisesn82@gmail.com ? Jeg hjælper Bjartmar. Vi vil meget gerne have en kopi af billedet af Svend.
    Hilsen Louise.

  3. Kommentar fra Bjartmar

    Dear Diana. It would help very much to get the picture. Thank you very much for contacting us. All the best. Bjartmar

Efterlad et svar