En bunker i vand

Hvad bunkeren gemte – en tysk soldat fortæller


Gerhard Saalfeld

Da de tyske bunkere på Vestkysten blev forladt i 1945, blev de tømt. Derfor var det en sensation, da en forårsstorm i 2008 blotlagde en mandskabsbunker med intakt møblement i artilleristillingen ”Kryle” nord for Søndervig. Inventaret er nu konserveret og er udstillet på Ringkøbing Museum. Den fortællende soldat er den nu 85-årige tidligere marineinfanterist Gerhard Saalfeld. I 1945 sad han sammen med ni andre unge mænd i selv samme bunker, og flere af de udgravede genstande er hans.

Gerhard Saalfeld ved Kryle

Udstilling på Ringkøbing Museum

Da de tyske bunkere på Vestkysten blev forladt i 1945, blev de tømt. Derfor var det en sensation,  da en forårsstorm i 2008 blotlagde en mandskabsbunker med intakt møblement i artilleristillingen  ”Kryle” nord for Søndervig. Under stor mediebevågenhed blev borde, stole, køjer, skabe, kommunikationsudstyr, blækflasker, støvler, børster, frimærker med Adolf Hitler og meget meregravet ud. Inventaret er nu konserveret og bliver udstillet på Ringkøbing Museum.

”Hvad bunkeren gemte – en tysk soldat fortæller’ er titlen på den nye udstilling. Den fortællende soldat er den nu 85-årige tidligere marineinfanterist Gerhard Saalfeld. I 1945 sad Saalfeld sammen med ni andre drenge i selv samme bunker, og flere af de udgravede genstande er hans.

”Med dette unikke fund og Saalfelds detaljerede beskrivelser, kan vi vise et nyt perspektiv på anden verdenskrig – nemlig hvordan en ung menig soldat, der fejrede sin 18-års fødselsdag i en bunker fjernt fra kampens hede, har oplevet krigen.” fortæller udstillingskoordinator Christian Ringskou.

På vej ind i udstillingen går gæsterne gennem en rekonstrueret bunker af den type, som Saalfeld

levede i under krigen. I denne tidslomme kan gæsterne lægge sig i de ubekvemme køjesenge –Saalfeld lå i den nederste…, lytte til tysk radio eller dreje håndsvinget på ventilationsanlægget, der  skulle sørge for ren luft i de indelukkede bunkere.

På en storskærm i udstillingen fortæller Saalfeld hudløst ærligt sin historie. Om opvæksten i de  nazistiske Tyskland, hvor alle børnene kollektivt blev meldt ind Hitler-Jugend, om krigslegetøjet og  om hverdagen med dens rutiner på den forblæste Vestkyst under anden verdenskrig.

Houvig Fæstningen

Houvig Fæstningen

Bunkeren Kryle var en del af Houvig Fæstningen. Museet har ture i fæstningsområdet, for at give de rundviste en forståelse af sammenhængen mellem den udgravede bunker og fæstningen. Der afholdes to ture her i påsken d. 4. og 5. april samt d. 16. maj kl. 14-16. Mødested: Houvig parkeringsplads.

Billede fra udstillingen

Artilleristillingen ”Kryle”

Udover inventaret fra Saalfelds bunker vises også Ringkøbing-Skjern Museums øvrige samling af forladt bunkerudstyr og tysk krigsmateriel. Her ses vandkølede maskingeværer, mortergranat kastere, hjelme og meget mere.

3 rundvisninger i foråret med 3 forskellige vinkler

Pris: rundvisning inkl. entre: 50 kr – TIlmelding ikke nødvendig

Fra udgravning til udstilling

Torsdag d. 19. april kl. 20-21.30 af museumsinspektør Peter Carstensen

Hør om den sensationelle udgravning af bunkeren, om konserveringen af genstandene og om overvejelserne bag.

Genskabelse med grundighed

Torsdag d. 10. maj kl. 20-21.30 af museumshåndværker Olav Martinsen

Hør om de tekniske detaljer om bunkerens indretning og anvendelse samt den udstillingstekniske baggrund og forudsætninger.

Kontrastfyldt udstilling

Torsdag d. 7. juni kl. 20-21.30 af udstillingskoordinator Christian Ringskou

Hør om udstillingens form med kontrasten mellem attrap og montre. Om dagligdagsperspektivet og de etiske overvejelser.

Om udstillingen

Udstillingen kan opleves på Ringkøbing Museum i sæsonerne 2012 og 2013

Ringkøbing Museum – en del af Ringkøbing-Skjern Museum

Herningvej 4, 6950 Ringkøbing

Åbningstider:

Ringkøbing Museum har åbent mandag – fredag kl. 11-17, lørdag kl. 10-13. Lukket søn.- og helligdage.

Entre: 40 kr. Børn gratis (under 18 år og ifølge med voksen)

For yderligere information:  Museumsinspektør Christian Ringskou

Tlf. 50 56 04 55

Mail: cr@levendehistorie.dk

Ønskes rundvisning – kontakt Ringkøbing Museum på tlf. 97 32 16 15.

Efterlad et svar