Jeg har modtaget følgende spørgsmål om to døde tyske mariner, som døde i 1918.

Hej,
Jeg er ved at undersøge en grav på Vorupør Gl. Kirkegård med to tyske soldater
fra 1. Verdenskrig. Graven røber ikke andet end navnene Heinrich Bäcker og Richard
Grunwald samt datoerne 3/2 1918 og 4/2 1918.

De to grvsteder nævnt i beretningen

Et opslag i Kirkebogen afslører dog at Bäcker blev fundet i havet ud for Vorupør
den 10/2 1918, imens Grunwald blev fundet i havet 11/2 1918, at begge blev begravet
16/2 1918. Endvidere fortæller kirkebogen at Grunwald var tysk maskinist i marinen
og var 30-40 år gammel. Bäcker var marinesoldat som “formodentlig var omkommen ved
de to tyske torpedojageres (utydeligt ord, formentlig mineafkodning) i Vesterhavet i
januar måned 1918. Uniformen var mærket med ’91 H M S’ samt at Bäcker blev født
17/8 1897 i Reimscheid eller Remscheid,samt anmærkningen ‘Flotille den Nordsee’…
Mit spørgsmål er om du, ud fra oplysningerne har et bud på hvilket søslag
tyskerne er omkommet i? Min viden om 1. Verdenskrigs søslag kan ligge på et meget
lille sted, derfor spørger jeg 🙂

Forklaring givet af Gert Normann:

De stammer formentligt fra de mange mineskibe som minesprængtes i weg Blau ved Horns rev den 3. og 4. februar 1918. Jeg har scannet tre sider fra den tyske krigsdagbog “Krieg Zur See”, hvor episoden omtales på side 186. det kan jeg desværre ikke vedhæfte denne meddelelse, men mindre jeg kan få tilsendt en mailadresse Jeg har også skrevet noget om hændelsen til en bog´jeg er ved at lave, som jeg klipper ind nedenfor: Gert Normann (Strandingsmuseet) Ps. Strandingsmuseet i Thorsminde er det eneste museum i Danmark som viser og fortæller om søkrigen under den første verdesnkrig.

De i dybet lurende miner:

Den 3. februar 1918 var en sort dag for de tyske minestrygere. Ikke mindre end syv minetravlere i en flotille minesprængtes i et område syd for Horns Rev. En tysk officer i det forreste skib gav følgende beskrivelse: ”Flotillen var på vej hjem over efter strygning af miner i den yderste del af korridoren. Vi havde fået meddelelse om et hidtil ukendt minefelt længere inde. Ved midnatstid hørte vi 2 eller 3 voldsomme detonationer bag os. Vi stoppede og drejede til styrbord. De bag os sejlende både fik ordre til ikke at følge os. Medens vi drejede, løb den nærmeste  båd på en mine. Den lå hurtigt med stævnen så dybt i vandet, at agterenden ragte højt op. Besætningen råbte indtrængende: ”Kom dog langs siden!”. Det lød uhyggeligt i mørket, og endnu medens vi forsøgte at komme hen til den, gled den lodret ned i dybet. Efter at den var forsvundet, fik vi nogle af de overlevende fisket op, hvilket var besværligt i den høje sø. Under dette redningsarbejde løb d en tredje båd i flotillen på en mine. Hele forskibet, lige til kommandobroen blev revet bort og i stumper og stykker faldt det ned på agterdækket. Vi gik straks langs siden og tog de overlevende ombord. Den hårdt sårede læge Dr. S. blev bevidstløs lagt ind i kabyssen, for at man ikke i mørket skulle træde på ham på dækket. Imidlertid hørtes forude om bagbord nye råb om hjælp. Vi rettede projektøren mod stedet og så i dens lys en mængde folk i vandet. Flotillechefen gav ordre til at sejle hen til dem. Men næppe var skruerne begyndt at gå rundt inden der sprang en mine umiddelbart foran broen, hvor vi  fire officerer stod. Jeg så ildglimtet og blev slynget ned på agterdækket. Da jeg kort efter kom til mig selv, fik jeg sammen med nogle andre en flåde væltet i vandet. Hækken løftede sig langsomt, men pludselig lagde skibet sig om på bagbordsside og alle styrtede over på styrbords ræling, men i samme øjeblik kippede skibet over på styrbords side, hvorved de fleste folk faldt eller sprang i vandet. Jeg selv stod helt ude på hækken, der rejste sig lodret i vejret, for derpå hurtig at glide ned i dybet. Da jeg dukkede op til overfladen så jeg tæt foran mig vor jolle med en maskinist. Han samlede mig op. Flere folk kom svømmende til så vi til sidst var 18 mand. Vi hørte flere råb om hjælp fra havet, men da vi ingen årer havde, kunne vi ikke hjælpe. Efter en tid kom en robåd fra et af de andre skibe til syne. Den tog os på slæb og bragte os ombord på skibet, der var ankret op. I alt blev 58 mand reddet fra de forliste skibe. De tre andre officerer fra mit skib så jeg ikke mere”. – ” Så mange mennesker omkom, – ikke i kamp med en levende fjende, men med en usynlig, livløs fjende, med de i dybet lurende miner”.

Tab ved Horns Rev:
3/2  1918 ”Anneliese” – minetrawler minesprængt      ? omkom
3/2  1918 ”Rheinfels” – minetrawler minesprængt    27 omkom
3/2  1918 ”Kleiss” – minetrawler minesprængt      1 omkom
3/2  1918 ”Seestern” – minetrawler minesprængt      2 omkom
3/2  1918 ”Flensburg” – minetrawler minesprængt    28 omkom
3/2  1918 ”Brockswalde” – minetrawler minesprængt    28 omkom
3/2  1918 ”Weddingen” – minetrawler minesprængt    28 omkom

De 7 minetrawlere minesprængtes i samme område som minetrawler ”Fulda”, ubåd ”U59”, torpedobåd ”S78” og mineskib ”M14” som alle minesprængte og forliste året før. I dag findes alle disse skibsvrag, på bunden af Nordsøen inden for et område, der kun måler ca. 800×3000 meter.

Gert Normann

7 kommentarer til“Minesprængt minejager i 1918”

  1. Kommentar fra Jimmy Munk Larsen

    Ifølge både gravstenene og kirkebogen er begge tyskere omkommet i starten af februar 1918 – mærkeligt nok henholdsvis den 3 og 4 februar, så man må næsten tro at de danske myndigheder der stod for begravelsen har haft en viden om dette siden de vælger at sætte præcise datoer på gravstenene – ligene drev i land den 10 og 11 februar, så måske sognepræsten har gættet på de begge har brugt en uge på at drive til Vorupør…?

  2. De stammer formentligt fra de mange mineskibe som minesprængtes i weg Blau ved Horns rev den 3. og 4. februar 1918.
    Jeg har scannet tre sider fra den tyske krigsdagbog “Krieg Zur See”, hvor episoden omtales på side 186. det kan jeg desværre ikke vedhæfte denne meddelelse, men mindre jeg kan få tilsendt en mailadresse
    Jeg har også skrevet noget om hændelsen til en bog´jeg er ved at lave, som jeg klipper ind nedenfor:
    Gert Normann (Strandingsmuseet)
    Ps. Strandingsmuseet i Thorsminde er det eneste museum i Danmark som viser og fortæller om søkrigen under den første verdesnkrig.

    De i dybet lurende miner:

    Den 3. februar 1918 var en sort dag for de tyske minestrygere. Ikke mindre end syv minetravlere i en flotille minesprængtes i et område syd for Horns Rev.
    En tysk officer i det forreste skib gav følgende beskrivelse: ”Flotillen var på vej hjem over efter strygning af miner i den yderste del af korridoren. Vi havde fået meddelelse om et hidtil ukendt minefelt længere inde. Ved midnatstid hørte vi 2 eller 3 voldsomme detonationer bag os. Vi stoppede og drejede til styrbord. De bag os sejlende både fik ordre til ikke at følge os. Medens vi drejede, løb den nærmeste båd på en mine. Den lå hurtigt med stævnen så dybt i vandet, at agterenden ragte højt op. Besætningen råbte indtrængende: ”Kom dog langs siden!”. Det lød uhyggeligt i mørket, og endnu medens vi forsøgte at komme hen til den, gled den lodret ned i dybet. Efter at den var forsvundet, fik vi nogle af de overlevende fisket op, hvilket var besværligt i den høje sø.
    Under dette redningsarbejde løb d en tredje båd i flotillen på en mine. Hele forskibet, lige til kommandobroen blev revet bort og i stumper og stykker faldt det ned på agterdækket. Vi gik straks langs siden og tog de overlevende ombord. Den hårdt sårede læge Dr. S. blev bevidstløs lagt ind i kabyssen, for at man ikke i mørket skulle træde på ham på dækket. Imidlertid hørtes forude om bagbord nye råb om hjælp. Vi rettede projektøren mod stedet og så i dens lys en mængde folk i vandet. Flotillechefen gav ordre til at sejle hen til dem. Men næppe var skruerne begyndt at gå rundt inden der sprang en mine umiddelbart foran broen, hvor vi fire officerer stod. Jeg så ildglimtet og blev slynget ned på agterdækket. Da jeg kort efter kom til mig selv, fik jeg sammen med nogle andre en flåde væltet i vandet. Hækken løftede sig langsomt, men pludselig lagde skibet sig om på bagbordsside og alle styrtede over på styrbords ræling, men i samme øjeblik kippede skibet over på styrbords side, hvorved de fleste folk faldt eller sprang i vandet. Jeg selv stod helt ude på hækken, der rejste sig lodret i vejret, for derpå hurtig at glide ned i dybet. Da jeg dukkede op til overfladen så jeg tæt foran mig vor jolle med en maskinist. Han samlede mig op. Flere folk kom svømmende til så vi til sidst var 18 mand. Vi hørte flere råb om hjælp fra havet, men da vi ingen årer havde, kunne vi ikke hjælpe. Efter en tid kom en robåd fra et af de andre skibe til syne. Den tog os på slæb og bragte os ombord på skibet, der var ankret op. I alt blev 58 mand reddet fra de forliste skibe. De tre andre officerer fra mit skib så jeg ikke mere”. – ” Så mange mennesker omkom, – ikke i kamp med en levende fjende, men med en usynlig, livløs fjende, med de i dybet lurende miner”.

    Tab ved Horns Rev:
    3/2 1918 ”Anneliese” – minetrawler minesprængt ? omkom
    3/2 1918 ”Rheinfels” – minetrawler minesprængt 27 omkom
    3/2 1918 ”Kleiss” – minetrawler minesprængt 1 omkom
    3/2 1918 ”Seestern” – minetrawler minesprængt 2 omkom
    3/2 1918 ”Flensburg” – minetrawler minesprængt 28 omkom
    3/2 1918 ”Brockswalde” – minetrawler minesprængt 28 omkom
    3/2 1918 ”Weddingen” – minetrawler minesprængt 28 omkom

    De 7 minetrawlere minesprængtes i samme område som minetrawler ”Fulda”, ubåd ”U59”, torpedobåd ”S78” og mineskib ”M14” som alle minesprængte og forliste året før.
    I dag findes alle disse skibsvrag, på bunden af Nordsøen inden for et område, der kun måler ca. 800×3000 meter.
    Gert Normann

  3. I listen over de minesprængte skibe står der ved en fejl 1917, det er selvfølgelig 1918.
    Gert Normann

  4. Hej Gert
    Tak for dit svar og mit sene svar. Den sidste måned af 2011 af lidt travl.

    Jeg har ophævet din kommentar til svar. Jeg håber, at du kan lide denne løsning, ellers giv mig venligst besked. Link til side: http://historywatch.dk/history-watch/tyskminejager-i-1918/

    Jeg vil utroligt gerne have de skannede sider du nævner. Du har min e-mailadresse nu.

    Jeg har lagt et link til jeres hjemmeside her http://historywatch.dk/links-1-verdenskrig/

    Hvis du har interessante historier eller kilder, du gerne vil have lagt ud på min hjemmeside, så er jeg utroligt velvillig og meget interesseret.

    Igen – undskyld det sene svar.

    Venlig hilsen og godt nytår
    Brian Tranholm

  5. Kommentar fra Jimmy Munk Larsen

    Hej Gert,

    Tak for svaret!

    Jeg vil også rigtig gerne have de billeder du nævner i dit svar.

    Min email-adresse er: jimmymunklarsen@hotmail.com

    Som lokal fra Vorupør, syntes jeg det vil være rigtigt interessant at få flere oplysninger om de to tyskere.

    Jeg ved ikke ret meget om hvordan man i kejsertidens Tyskland arkiverede informationer fra marinen – og der er givetvis en stor chance for at eventuelle dokumenter gik tabt under 2. Verdenskrig – men hvis ikke, skulle det kunne lade sig gøre at finde ud af hvilken minetrawler de to var tilknyttet (hvis de da var tilknyttet den samme).

    Mvh. Jimmy Munk Larsen

  6. Kommentar fra Olaf Berg Nielsen

    Først nu ser jeg dette indlæg. I virkeligheden er der ikke to, men tre tyske grave fra første verdenskrig på Vorupør gl. kirkegård.
    For nogen tid siden fik jeg præstens tilladelse til at graveren skrællede græstørven til venstre for de to andre grave væk. Selv om de var meget skeptiske fandt vi endnu en grav, hvor Adolf Kusche blev begravet i 1916, dog uden gravsten. En forskning i kirkebøger, gravregister, kort, avisartikler fra flere aviser fra 1918 havde ført mig frem til resultatet.

    Når Gert Normann peger på 7 muligheder for den båd de var på, er jeg ikke helt enig. Se denne oversigt:

    Tab ved Horns Rev:

    2/2 1918 kl. 20.34 ”Anneliese” – minetrawler minesprængt ? omkom
    2/2 1918 kl. 20.34 ”Rheinfels”– minetrawler minesprængt 27 omkom
    2/2 1918 kl. 20.20 ”Kleiss” – minetrawler minesprængt 1 omkom
    2/2 1918 kl. 20.20 ”Seestern” – minetrawler minesprængt 2 omkom
    3/2 1918 kl. 00.15 ”Flensburg” – minetrawler minesprængt 28 (27) omkom
    3/2 1918 kl. 21.45 ”Brockswalde”– minetrawler minesprængt 28 omkom
    3/2 1918 kl. ??.?? ”Weddingen”– minetrawler minesprængt 28 omkom

    Jimmy Munk Larsen skrev: ”Ifølge både gravstenene og kirkebogen er begge tyskere omkommet i starten af februar 1918 – mærkeligt nok henholdsvis den 3. og 4. februar, så man må næsten tro at de danske myndigheder der stod for begravelsen har haft en viden om dette siden de vælger at sætte præcise datoer på gravstenene – ligene drev i land den 10. og 11. februar, så måske sognepræsten har gættet på de begge har brugt en uge på at drive til Vorupør…?”

    De ting man fandt på ligene, bl.a. navne indsyet i tøjet og papirer gjorde det muligt at identificere dem. Oplysningerne blev sendt til det tyske Gesandtskab i Frederikshavn som så sendte det videre til Berlin. I 1919 eller 1920 kom der så disse sorte gravsten sendende. Nogle præster indskrev de nye oplysninger i kirkebogen, andre ikke. Registeret i Berlin for faldne i første verdenskrig brændte efter en bombe ramte bygningen.
    Jeg har fået til opgave fra Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge at registrere disse grave. Nogle arkivalier er bevarede, dem har jeg fået kopi af. Desværre er de fleste tyske arkiver og præster svære at danse med. Jeg er endnu i forhandlinger om gravene på Vorupør kirkegård.

    Her er det jeg er sikker på, noget venter endnu at blive bekræftet:

    Heinrich Bäcker
    Funkentelegraphengast
    91 H.M.S. Flottille der Nordsee
    I. Abteilung. II Werft Division
    Født 17.10.1897 i Remscheid
    Død 3.02.1918
    Begravet 16.02.1918 på Vorupør gamle kirkegård, Afd. D, række 8, grav 32
    Remscheid ligger ca. 30 km øst for Düsseldorf i Nordrhein-Westfalen
    Inddrevet på Vorupør strand 10.02.1918

    Richard Grunwald
    Maskinist i Marinen (Maschinenmaschinist)
    30-40 år født i Stotel, Loxstedt
    Død 4.02.1918
    Begravet 16.02.1918 på Vorupør gamle kirkegård, Afd. D, række 8, grav 33
    Fundet på havet ud for Vorupør strand 11.02.1918

    Adolf Kusche
    Matros på torpedobåd ”G 194”
    Død 26.03.1916 da den tyske torpedobåd ”G 194” blev sænket af den engelske krydser ”Cleopatra”.
    Position 55.33N og 06.05Ø. 93 mand omkom.
    Liget blev fundet 12.04.1916 en halv sømil fra Vorupør strand og begravet den 14.04.1916 på Vorupør gamle kirkegård, afdeling D, række 8, grav 13.
    I lommen havde Kusche papirer med sit navn og 70 Mark.

    I alt drev fire lig fra ”G 194” ind på vestkysten. De tre andre ligger begravet på:

    Furreby kirkegård
    Wilhelm Schwager, Oberheizer
    Karl Hugo Hanke, Obermatrose
    Skagen kirkegård
    Fritz Ide, Marineoberzahlmeister

    Med venlig hilsen
    Olaf Berg Nielsen

  7. Tak for din spændende kommentar Olaf, som fortjener en separat tråd. Har du billeder af gravstedet nu?

Efterlad et svar