Af: John McCrae
Digtet er en gribende påmindelse om tabene under første verdenskrigs. Det skrevet af John McCrae, som var en canadisk hærlæge, som blev inspireret af sin nære ven og landsmand død løjtnant Alexis Helmer. Helmer blev dræbt den 2. maj 1915 under det andet tyske gasangreb. Da der ikke var en præst tilstede forestod McCrae begravelsen af sin ven. Sorgen og krigens traumer inspirerede hans digt.
I sommeren 1917 blev John McCrae selv udsat for gas og døde den 23. januar 1918.
I 1918 blev en ung amerikansk kvinde den første person, der satte pen med en silkevalmue til sit tøj. Hendes symbolske gestus blev kopieret i hele det britiske Commonwealth, og valmuen blev hurtigt accepteret som det officielle symbol for ofrene fra den store krig.
In Flanders fields the poppies blow
Between the crosses, row on row,
That mark our place; and in the sky
The larks, still bravely singing, fly
Scarce heard amid the guns below.
We are the Dead. Short days ago
We lived, felt dawn, saw sunset glow,
Loved and were loved, and now we lie,
In Flanders fields.
Take up our quarrel with the foe:
To you from failing hands we throw
The torch; be yours to hold it high.
If ye break faith with us who die
We shall not sleep, though poppies grow
In Flanders fields.
