Mangler du læsning til efteråret. Så er her et godt bud.

Jeg blev berørt af at læse om Troels Thune Andersen. En helt særlig fortælling om mod, et etisk liv og personlige omkostninger….

Fra anmeldelsen:
Klaus Larsens bog er et af talrige eksempler på, hvorfor Anden Verdenskrig fortsat er interessant – arkiverne åbnes, nye generationer af historikere skriver friere og mere kritisk, i takt med at flere informationer bliver tilgængelige, og i takt med at de sidste vidner er væk og med dem den ensidige sejrherrefortælling, som i årtier efter krigen resulterede i en meget sort-hvid fortælling.

Klaus Larsen:
Krigere uden våben. Lægerne og modstandskampen.
Munksgaard.
318 sider. 299 kr.
Det er dristigt af en journalist at tage favntag med historieskrivningen om Anden Verdenskrig, og lur mig, om ikke historikere kan finde fodfejl hist og her. Men ’Krigere uden våben’ er en overbevisende standsbeskrivelse, og hver eneste personfortælling og anekdote er vedkommende og relevant for at forstå de etiske pejlemærker under en krig.